Gode spor i storløb

På søndag starter Stutteri Hole In One to heste på Lunden. Eightdaysaweek går til start i Dansk Opdrætningsløb, mens Stand And Deliver skal forsøge at hjemtage titlen i Mesterskab for Danmark. Begge heste trak spor 5 bag startbilen.

Eastboundanddown forsøger sig i Breeders Course-finalen. Det betyder, at Eightdaysaweek skal forsvare farverne i Dansk Opdrætningsløb.

Stand And Deliver kommer på en hård opgave, når derbyvinderen fra 2013 løber ind i VM-deltageren Slide So Easy mfl.
Det gode spor 5 kan dog være medvirkende årsag til, at den herlige væddeløber måske kan overraske.