En tilfreds Peter Rudbeck

Selvom det ikke blev til sejr i weekenden i Aalborg, er Peter Rudbeck godt tilfreds med hestenes præstationer.

 

– Eastboundanddown gjorde endnu en god præstation. Han takler stadig lidt i det og rammer sig lidt bagunder, når der skal veksles tempo, men det bliver hele tiden bedre og bedre og hans udstråling og attitude er til UG. Han måler 1.64 nu og når kroppen lige når med, bliver han absolut af den bedre slags J . Vi mødte en rigtig “racerbil”og det er ingen skam at tabe til sådan en. East gik i mål i fuld fart igen og med lidt kræfter sparet , vi tror og håber vi får betalt på et senere tidspunkt.

  

Stand And Deliver viste også lidt af sit gamle jeg. Med en placering lidt længere fremme i feltet undervejs havde han været med helt på stregen. Det var dejligt.

 

Neo hang desværre meget ned i svingene og var ikke rigtig kørbar. Vi kørte med sko for at spare hovene til ATAK Finalen fredag – og så bliver han lidt mere fri i travet. Gik dog 1.17,0 på distancen, mest i sporene – så måske præstationen var nogenlunde endda. Nu håber vi at det hele spiller på fredag, hvor vi formentlig prøver vatudtræk på hesten for første gang, oplyser Rudbeck.