Dontpaytheferryman satte banerekord
Dontpaytheferryman vandt på stærke 1.13,5a/1900 meter på Billund Trav – hvilket er ny banerekord.
I A.P. Hjelmdesigns Ærespræmieløb, et 3-års løb, strøg Dontpaytheferryman til front. Hesten anlagde et jævnt, højt tempo, og da præmierne skulle fordeles, var der kun en hest på banen, Årets Hest 2017, Dontpaytheferryman.
Sejren indbragte 30.000 kroner, men vigtigst af alt; hesten er igen frisk og fin.
Se løbet her.
Det var hestens 7. sejr i karrierestart nr. 9. Præmiekontoen hoppede op på 538.000 kroner.
Tidligere på dagen bragte Stutteri Hole In One også Stand And Deliver til start. Hesten havnede i 3. par indvidigt undervejs, og da favoritten, Tycoon Conway Hall bestemte hver en meter af løbet, var det umuligt at tage det fornødne ind i den lynhurtige afslutning.
Det blev til en hæderlig tredjeplads i tiden 1.12,9a/1900 meter. Trioplaceringen indbragte 7.500 kroner.
Se løbet her.