Forrygende sæsondebut af Stand

Stand And Deliver leverede en superpræstation, da han i dag indledte 2018-sæsonen.

Peter Rudbeck havde meldt Stand i fin forfatning, og hesten skuffede hverken sin træner, ejer eller spillerne. Kun formtoppede Tonicetobetrue stod ikke til at slå. Stand var slået med mindst mulige.

Selvom Stand er meget starthurtig, ville Birger Jørgensen ikke ud i nogen vild spidskamp, og trak sig direkte. Foran kæmpende O’grady og Magiccarpetride US om spidsen – som faldt ud til førstnævnte fordel. 

Frozen kom perfekt igennem fra anden række. Denne fik Stand And Deliver med i ryg. 

Første 500 meter gik efter stærke 1.11,2 – mens kilometeren blev rundet på 1.12,4.

Ned af sidste langside angreb Jeppe Juel med Tomicetobetrue. Det bevirkede at Stand nu sad fast, og som Jeppe forklarede i sejrsinterveiwet, var denne manøvre et helt bevidst taktisk valg. At Stand så fik angrebsplads midt i sidste sving, var ikke med i Jeppes beregninger. 

Op mod mål havde Tonicetobetrue en længde tilgode på Stand And Deliver, men derbyvinderen var tilbage i bedste forfatning, og kom tættere og tættere på jo nærmere hestene nærmede sig målstregen, og kun et målfoto kunne skille de to topheste.

Begge kom hjem i tiden 1.12,6/1640 meter.

Andenpladsen indbragte 7.500 kroner, og den herlige væddeløber har nu tjent 2.709.207 kroner.