Imponerende andenplads
Believe It Or Not og Rolf Jørgensen var i dag til start på Skive Trav. Hoppen kom flyvende over de sidste 600 meter, og overraskede med en flot andenplads.
Undervejs så det svært ud for det unge par. Foran blev medfavoritten Bastian Lindalund sluppet til front, og da denne fik lov at bestemme tempoet, skulle det være umuligt at tage de fornødne længder ind.
Med 600 til stregen måtte Rolf begive sig på vej, og selvom Believe It Or Not fik ryg på favoritten, Victory Hellebjerg, stred Stutteri Hole In Ones lånegods flot hele vejen til mål, og besatte andenpladsen bag vindende Bastian Lindalund.
Hoppen tjente 7.500 kroner ved dagens start, og selvom lejeaftalen skulle ophøre efter i dag, kunne man få den tanke, at samarbejdet med hestens ejer fortsætter? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at den lækre væddeløber sagtens kan tjene langt flere penge.