Dontpaytheferryman Månedens hest

Dansk Hestevæddeløb har kåret månedens navne, denne gang for oktober. Valget som månedens hest faldt på Dontpaytheferryman.

Sejrene i Jydsk 2-årings Grand Prix og Dansk Opdrætningsløb 2017 vægtede så højt, at “Færgemanden løb med blomsterne”.

Den 2-årige hingst er efter seks sejre stadig ubesejret. Dette sammenholdt med storløbssejrene har gjort at hingsten er nomineret som Årets 2-åring i Danmark, og uden at forklejne de øvrige, bør han være sikker vinder i denne kategori. 
Vinderne af de enkelte kategorier er samtidig nominerede i kategorien Årets hest i Danmark. Går Dontpaytheferryman hele vejen?