Tredjeplads til Bad Moon Rising i Derbyet
Bad Moon Rising blev Sorteper i Derbyet, men leverede en toppræstation, og hentede 134.500 kroner.
Steen Juul havde fem heste med i Derbyet, hvilket gjorde at han selvsagt havde store aktier i det mest prestigefyldte løb i Danmark.
Da starten gik var der hård kamp om førrigen. Ken Ecce trykkede til med Bali, og efter 500 meter kunne parret overtage komandoen. Den første halvbane blev tilbagelagt efter hastige 1.08. Voldsomt udgangstempo, især med tanke på distancen 3000 meter.
Steen Juul havde indledt jævnt hurigt med favoritten Bvlgari Peak – og denne blev nu sendt frem, og efter 1000 meter var førrigen indtaget. Herfra var der tale om opvisning.
Bad Moon Rising måtte de sidste 22-2300 meter trave udvendigt uden ryg, og det blev en umulig opgave.
Bvlgari Peak sejrede i tiden 1.14,1a/3000 meter før Vinderhullets Bali og med en klart godkendt Bad Moon Rising på tredjepladsen.
——
Tidligere på dagen startede Dontpaytheferryman i et 2-års løb med 150.000 kroner til vinderen.
Hingsten strøg til front, anlagde et jævnt hårdt tempo, og vandt til slut sikkert i stærke 1.15,6a/2000 meter. Hesten er dermed fortsat ubesejret efter fire starter – og fortsætter udviklingen, går denne superhest direkte ind i verdenseliten! Ja, store ord, men denne hest er noget langt udover det sædvanlige.
——
Stand And Deliver var til start Rex The Great løb. Konkurrencen var stenhård, og trods tiden 1.12,6a/2000 meter måtte hingsten tage til takke med femtepladsen og 10.000 kroner.
Stutteri Hole In One fik ganske vist ikke den meget eftertragtede derbysejr, men de fremviste Danmarks bedste 2-åring – der lover stort for fremtiden – og indkørte næsten 300.000 kroner.