Stor weekend i vente

Det er en forventningsfuld Peter Rudbeck, der ser frem mod den kommende weekend. Stutteri Hole In One bringer fire heste til start. Her får du chancevurderingerne.

LØRDAG (Baneprogram)

Chief One (3. løb nr. 6) er ikke perfekt inde propositionsmæssig, men skal vi tro på lidt i – års prøverne, skal han kunne begå sig i dette løb. Vi prøver lidt ændringer i forhold til senest, hvor vi havde åbnet ham op til trekvart åbent hovedlag. Han kommer nu igen i lukket hovedlag, nyt bid, martingal og uden bagsko. Vurderer han har fordel af Århus, men han skal følges i opvarmningen. Kun en outsider.

SØNDAG (Baneprogram)

Dontpaytheferryman (1. løb nr. 1) har trænet som planlagt. Jeg så Gordons hest i prøveløbet, og den gik rigtig godt, men håber og tror alligevel på vinderchance – for det her er en tophest, men husk det er debut og han er stadig lidt grøn i det. Han går med 4 alu. sko. 

Stand And Deliver (7. løb nr. 6) træner fint som altid, og han plejer at oppe sig en lille smule her i sommermånederne. Vi møder selvfølgelig Takethem og andre gode heste, men vi har ikke givet op på forhånd, såfremt banen er til det efter den megen regn de har adviseret bliver det uden bagsko som i Skive og han løber med derop igen. 

Bad Moon Rising (10. løb nr. 1) har været fin efter prøverne, og virker på samme niveau som dér. Håber han går frem med det løb i kroppen og i et normalt afviklet løb skal han nok levere varen. Han går som senest uden forsko og med fast vat i ørene, oplyser Mr. Rudbeck.