Bad Moon Rising træner efter planen

På søndag går Bad Moon Rising til start i Jydsk 4-årings Grand Prix som farvorit. Hingsten træner efter planen, oplyser Peter Rudbeck. 
 
– Bad Moon Rising har taget starten fint, og har trænet sammen med Stand i går. Han får et afsluttende pulsarbejde tirsdag. Formen virker rigtig fin, og det er svært at ændre så meget på fjorten dage. Tror det er langt vigtigere at sørge for hesten har det bedst muligt, og trives frem imod næste søndag. 
 
Ellers er det planen at både Stand og Dontpaytheferryman skal med til Århus søndag. “Færgemand” var inde og prøve startbilen i går sammen med Dressedforsucces. Vi kørte med 3 gange, og det virkede ikke til at skulle blive et problem. Vi åbnede ret hurtig 200 meter i det 3. forsøg. 
 
Chief leder vi lidt efter en opgave til, hvor vi lige skal have prøvet nogle ændringer af, vi har forsøgt os med i træningen, oplyser Rudbeck.