Ny stjerne er født

En af Danmarks bedste hopper gennem tiderne, Nobodybeatsthebeat, har i dag fået et hoppeføl.


Føllet er velskabt, og var oppe at stå umiddelbart efter fødslen, oplyser en glad Rudbeck.
Den lille ny har amerikanerhingsten Explosive Matter som fader.

Nobodybeatsthebeat fik en uheldig indledning på avlskarrieren. I 2014 absorberede hun desværre fosteret hen over vinteren.
I 2015 gik det efter planen, hvor hun fik et velskabt føl ved Cantab Hall (us), hingsten Dontpaytheferryman.
I fjor kom Eastboundanddown til verden. Han er hingst af Explosive Matter, og “dagens prinsesse” er således  helsøster.     

{FAKTA}
Nobodybeatsthebeat (født 2005) nåede i sin aktive løbskarriere at vinde et hav af storløb, heriblandt Dansk Hoppe Derby og DM for Hopper.
Superhoppen vandt 34 sejre i 76 starter, og indtjente 2.896.271 kroner.
Hun fik rekord 1.11,3 – men var egentlig bedst på normaldistancen, hvor hun satte rekord 1.13,4.
Udover de 34 sejre blev det til 23 anden/tredjepladser.

Sejrsprocent: 45%, Pladsprocent: 75%.

Avlshingsten Explosive Matter (us)

Explosive Matter (født 2006) startede 20 gange som aktiv væddeløber. Han vandt 11 sejre, og var 2’er seks gange.

Hingsten fik rekord 1.09,1 og indtjente 1.510.542 USD. Explosive Matter var så “heldig” at Muscle Hill (21 starter, 20 sejre – 1.08,5a – 3.273.342 USD) var fra samme årgang.