Staldnyt

Bedst som alting tegner lysest, opstår der problemer, Således også hos Stutteri Hole In One, hvor Freccia Rossa er kommet på skadeslisten. Love You-datteren går nu i avlsboksen, oplyser Peter Rudbeck. 

 
Løbsstalden
 
Stand And Deliver leverede et rigtig fint løb senest, og går imod Jubilæumspokalen på hjemmebanen i Skive den 23. april.
 
Bad Moon går Rutineløb mandag i Skive, og herefter – om alt går vel – imod Frosty Hanovers Mindeløb i Skive, ligeledes den 23. april.
 
Freccia Rossa var under isen senest, og underpræsterede. Det har vist sig, at hendes gamle seneskade er brudt op, hvilket selvfølgelig forklarer den mindre gode præstation. Hun går nu i avlen, og skal bedækkes ved Stand And Deliver. Vi går på jagt efter en ny kørehest til Rolf.
 
Chief One var fin igen i går som første gang. Han slog på bommen flere gange, og ramte sig på hasen flere steder. Så næste start ændrer vi lidt på skoningen, og vi skal selvfølgelig have ham spændt lidt længere væk fra kusken i vognen. Det var stærkt gjort af hesten. Starter næste lørdag i Ålborg i DTC 3 års serie under 20.000.
 
Dontpaytheferrymann skal med Chief til Aalborg næste lørdag, og i Fremvisningsløb efter 1.28. Han har som stærkest gået 1.23/1.500 meter.
 
Dressedforsucces kommer i Fremvisningsløb i løbet af 3 uger. Han har som bedst gået 1.27/1.500 meter.
 
Alt i alt fungerer tingene fint, men selvfølgelig surt med Freccia.
 
Avlsstalden
 
Anacott Steel er kommet fint over folingen, og går nu igen til Muscles Yankee.
Vintage Wine går til bedækning ved Stand And Deliver.
Opera Kronos virker som et dejligt bekendtskab, og hun har et virkelig fint føl efter Zola Boko. Hun går ligeledes til Stand And Deliver.
Nobodybeatsthebeat foler i maj ved Explosive Matter, og bedækkes derefter ved Donato Hanover. Jeg var meget i tvivl om, det skulle være Stand And Deliver her også. Det bliver en kanonhingst, bare vent at se, skriver Peter Rudbeck.