Ny sejr til Stand And Deliver
Her til aften tog Stand And Deliver en ny sejr. Denne gang var det “spids-slut” på Jydsk Væddeløbsbane.
Undervejs blev der gået til makronerne. Ekstra Bladets Travklub havde to heste med i feltet, og de tog kampen op. Først fyrede Jeppe Juel fra start med Tonicetobetrue, og siden gik Race Cowboyland i kødet på Stand, men det hele pralede af på Stutteri Hole In Ones herlige væddeløber.
Tempoet undervejs var godt. De første 500 meter gik efter 1.12,9 – mens kilometeren blev rundet på hastige 1.13,7.
I sidste sving var det tydeligt, at Race Cowboyland ikke kunne true Stand And Deliver. Her lignede Tonicetobetrue hårdeste konkurrent. Det havde Birger Jørgensen luret, og han pakkede derfor feltet.
Midt på opløbet kom der er stærkt angreb fra Scirocco Sisa, men Stand bed tænderne sammen, og forsvarede sig hele vejen ind.
Sejren indbragte 15.000 kroner.