Rossa og Rolf på svær opgave
Når Freccia Rossa i selskab med Rolf Jørgensen lørdag aften starter på Skive Trav, kommer parret på en svær opgave.
Løbet er et såkaldt Amerikanerløb, hvor hestene inddeles efter indtjening. Da Freccia Rossa har tjent mest, får hun højeste nummer – hvilket blev nr. 12.
Foruden det svære startspor, er der hårde konkurrenter. Blandt deltagerne ses således både Speed A Bærs, Wellington og Troja Cæsar – der tilsammen har 34 sejre, og desuden kommer med god løbsform. De to førstnævnte har endda trukket gode spor, 2 og 4.