Træningsarbejde til 20.000 kroner
Stand And Deliver var kæmpefavorit til sejren i Otto Hallings Mindeløb, og hingsten skuffede ikke sine mange tilhængere, og vandt overlegent.
I indledningen af løbet var der kamp om spidsen, men Stand var hurtigst – og så var løbet reelt afgjort.
Undervejs lå han lidt hårdt på biddet, men det gjorde bare afstanden til konkurrenterne endnu større. I opløbet var Stand An Deliver “alene på banen”, og vandt i stærke 1.12,1a/1600 meter.
De 20.000 kroner må være nogle af de nemmeste Derbyvinderen fra 2013 nogensinde har tjent.