Årets 3-åring 2016: Bad Moon Rising!

For andet år i træk blev Bad Moon Rising kåret som årets bedste i B-årgangen.

Nomineringen var forventet, og den samlede “sejr” kan der ikke pilles ved.

Muscles Yankee-sønnen tog i 2016 seks sejre i 11 starter. Herudover var hingsten anden i fire af starterne.

Bad Moon Rising vandt bl.a. Pay Dirts Mindeløb, Dansk Trav Kriterium og Grand Circle 3-års Championat for Hingste/Vallakker. Derudover blev det til en flot andenplads i Jydsk 3-årings Grand Prix, hvor 3-åringen måtte trække læsset i andet spor uden ryg – for til slut at blive målfotoslået af Blachman.
Selvsamme Blachman var blandt konkurrenterne til titlen. Det var i selskab med hoppen Beatriz.
Blachman vandt (som nævnt) Jydsk 3-årings Grand Prix. Endvidere var hingsten 2’er i Dansk Trav Kriterium. Blachman nåede fire sejre og tre andenpladser i 2016. Indtjening beløb sig til 383.450 kroner.

Beatriz tjente 362.401 kroner i 2016. Hoppen vandt fire sejre i 14 starter. Blandt sejrene var Dansk Hoppe Kriterium og Grand Circle 3-års Championat for Hopper.

Med 710.650 kroner tjente Bad Moon Rising således næsten dobbelt så meget som konkurrenterne tilsammen. Og med flere storløbssejre- og andenpladser – i færre starter – var det kun rimeligt, at Bad Moon Rising løb med titlen.

 

Det var Peter Rudbeck Jørgensen- og Stutteri Hole In One’s 17 titel siden Hestesportens Galla blev indført i 2004.