Stand og Bad Moon mod derbyweekenden

I fredags startede Stand And Deliver i Karl K. Pedersens Mindeløb på Fyens Væddeløbsbane. Hesten blev fastlåst i inderbanen, hvilket Peter Rudbeck naturligvis ærgrede sig over. Nu ser han frem mod derbyweekenden.  

– Det blev det værst tænkelig taktiske løbsoplæg, hvor vi stod med Sorteper – og det blev lidt spild af tid og hest. Birger sagde bagefter, han satsede alt for at svare spidsen, og det er også et absolut must.
Starten var i dette løb helt afgørende. Forærer du bare spidsen til værste konkurrent – uden den skal bruge kræfter på at komme til spids – eller forsvare den nogle hundrede meter – er løbet tabt på forhånd, og den indstilling er absolut ikke min kop the og helt uacceptabel.  Vi har også et ansvar overfor spillerne, som gør hesten til stor favorit. 

Næste start bliver i derbyweekenden for både Stand og Bad Moon, og det er altid et af årets højdepunkter.

PS: Syntes i øvrigt, Rolf fik kørt et helt perfekt løb på Åby. Ifølge træneren var hesten bare lidt dårligere end forventet på dagen.
Super oplevelse for den unge mand, siger Rudbeck.