Spor 1 i Jydsk 3-årings Grand Prix
Sejren i 3-års prøven gav kredsen omkring Bad Moon Rising muligheden for at vælge først, når der skulle vælges spor til finalen. Valget blev nr. 1.
Peter Rudbeck oplyste tidligere, at det ville blive nr. 1 eller 2, og nu valget altså faldet på indersporet.
Spor 1 ved startstedet 2360 meter er ikke altid optimalt på Jydsk Væddeløbsbane, og der er ingen tvivl om, at starten kan blive meget afgørende for udfaldet. Den formåede værste konkurrent, Bali, vil med al sandsynlig blive forsøgt mod spids, og skulle Pauli Andersen lykkes med dette, kan Bad Moon Rising være ilde ude.
Distancen taler dog til Bad Moons fordel, og skulle Stutteri Hole In Ones nye stjerne være ligeså fin som i prøven, bør den kunne gøre op om sejren – også selvom det skulle blive et hårdt, udvendigt løb.