Nobodybeatsthebeat har fået hingsteføl

En af Danmarks bedste hopper gennem tiderne, Nobodybeatsthebeat, har fået hingsteføl ved amerikanske Explosive Matter.

Føllet kom til verden her til morgen, og både mor og søn har det godt.

I 2014 absorberede Nobody desværre fosteret hen over vinteren. I fjor gik det efter planen, hvor hun fik et velskabt føl ved Cantab Hall (us).

[FAKTA]
Nobodybeatsthebeat (født 2005) nåede i sin aktive løbskarriere at vinde et hav af storløb, heriblandt Dansk Hoppe Derby og DM for Hopper.
Superhoppen vandt 34 sejre i 76 starter, og indtjente 2.896.271 kroner.
Hun fik rekord 1.11,3 – men var egentlig bedst på normaldistancen, hvor hun satte rekord 1.13,4.
Udover de 34 sejre blev det til 23 anden/tredjepladser.
Sejrsprocent: 45%, Pladsprocent: 75%.

Explosive Matter (født 2006) startede 20 gange som aktiv væddeløber. Han vandt 11 sejre, og var 2’er seks gange.
Hingsten fik rekord 1.09,1 og indtjente 1.510.542 USD. Explosive Matter var så “heldig” at Muscle Hill (21 starter, 20 sejr – 1.08,5a – 3.273.342 USD) var fra samme årgang.