Rolf Sigter mod Stjernerne
Rolf vandt Sigter mod Stjernerne-løb på Billund Trav.
Det unge sulkytalent sad for tredje gang bag nyindkøbte Freccia Rossa, som ved de to første forsøg havde gjort sig bort ved galop. Tredje gang var lykkens gang – og parret sejlede forbi konkurrenter til en let sejr i flotte 1.15,8/2040 meter.
Sejren indbragte 6.000 kroner, et rejselegat til en værdi af 3.000 kroner, og meget vigtige point i løbsserien Sigter mod Stjernerne.
Læs om løbsserien HER
Det var Rolfs anden sejr i år. Denne gang gav han over 21 gange pengene i totoen.