Stand And Deliver i sæsondebut
Lørdag den 2. april gør Stand And Deliver sæsondebut. Det sker på Aalborg Væddeløbsbane, hvor hingsten løber ind i nogle alvorlige konkurrenter.
Liga 1 finale-løbene er ikke for “småbørn”. Det er for hurtigklassen, og indimellem bliver flere af de stærkeste samlet. Således også på lørdag, hvor der er lagt op til et brag af et væddeløb. Desværre trak Stand And Deliver spor 6, og med flere af de – på papiret – hårdeste konkurrenter indvendigt for, bliver det en svær opgave.