Udtur for Stand i N.J. Koster Memorial
Stutteri Hole In One havde ikke held i N.J. Koster Memorial 2015. Stand And Deliver fik en skidt indledning på løbet, og kunne siden ikke tage det fornødne ind i den hurtige afslutning.
Birger Jørgensen satsede fremad fra start, men blev svaret ud, og måtte bakke sidst med Stand And Deliver. Så var den dag overstået.
Foran styrede Flemming Jensen tempoet med O’grady til 1.12,6/500 og 1.14,0/1000 meter.
Ned af sidste langside gik det stærkt, og kort før stregen gik Montgomery Hill frem til sejr i tiden 1.13,5.
Stand And Deliver afsluttede sidste kilometer i 1.13-tempo, men nåede akkurat ikke frem, og endte lige udenfor pengene i 1.14,0a/2000 meter.