10.000 kroner til Stand And Deliver

Travligaen, Ekstra Bladet liga 1, finale, fik en overraskende vinder i Sunbeam. Stand And Deliver var ikke som bedst på dagen, og måtte tage til takke med fjerdepladsen.

Morten Friis havde proklameret spids med Politiken, men Nicolaj Andersen var med på noderne, og fik svaret op med Sunbeam. Birger Jørgensen kørte smart ned bag denne, og Politiken havnede dermed udvendigt. En position Morten Friis ikke var tilfreds med. Dermed fik Stand And Deliver fri angrebsplads, og efter 400 meters kørsel sad derbyvinderen 2013 i front.
De første 500 meter gik efter 1.14,6. Stand And Deliver lå en smule hårdt på biddet, og kilometeren gik efter 1.14,7.
Rundt sidste sving begyndte Politiken at melde udsolgt. Samtidig kom Nouvelle Pelle i et godt angreb bagfra. Birger havde ingen anden mulighed end at forsøge at stikke fra. Det gav perfekt angrebsplads til Sunbeam – der gik frem til sejr, kort før Nouvelle Pelle. Stand And Deliver stoppede til over opløbet, og måtte også se Open går forbi på de sidste meter. Hingsten holdt hjem til fjerdepladsen, og tjente 10.000 kroner.

Se- eller gense løbet KLIK HER!