Udtur for Stand And Deliver i Norge
Det blev desværre ingen succes at tage helt til Bjerke-banen i Norge. Stand And Deliver havde udtur i omgange.
Løbet blev helt forkert for derbyvinderen. Birger Jørgensen kørte med, men parret blev sat af i 4. spor, og måtte bakke sidst.
En af favoritterne, Indigious, tog hånd om føringen, og fik lov at bestemme tempoet til 1.11,3/500 – og 1.14,6/1000 meter.
Med 750 igen løftede Birger Stand ud i tredje spor. Foran gik El Mago Pellini ud, og denne skulle senere vise sig at blive en dårlig ryg.
I sidste sving ville denne ikke rigtigt gå fremad, og Stand måtte ud i eget angreb, men da var konkurrenterne over alle bjerge.
Den danske derby-3’er, Stelton, løb med sejren og de 300.000 norske kroner.
Stand And Deliver endte udenfor pengene, men fik bevist, at han kan begå sig i denne hårde sammenhæng. Løbets afvikling gjorde udslaget.
Løbet har givet gavnet 5-åringen, og han kommer stærkt igen næste gang.