The Negotiator vandt på Åby

To starter, to sejre er nu facit for The Negotiator. I dag vandt hoppen på Åby Travet.

Varenne-datteren fik en fin start, og havnede i andet par udvendigt.
De første 500 meter gik efter 1.20,1.
Flemming Jensen var ikke tilfreds med tempoet, og sendte hoppen frem – og efter 650 meters kørsel sad The Negotiator i spids. Herefter var det spil til et mål.
Kilometeren gik efter 1.19,4 – mens de første 1500 meter blev skærpet til 1.17,7. 

Da hestene gik ned gennem opløbet, udbrød speakeren: “Der er én hest på banen!

Spillerne havde set rigtigt, i det vinderoddset var helt i bund, 1,58.
The Negotiator sejrede i tiden 1.17,5/2140 meter, og fik 15.000 SEK. i førstepræmie.

Hun er kommet lidt sent i gang, men det er en hest vi har forventninger til næste år, sagde Flemming Jensen i sejrsinterviewet.