The Negotiator sejrede i debuten
Som lillesøster til Made Unbeatable, Nobodybeatsthebeat og Sweet Home Alabama var der på forhånd store forventninger til The Negotiator. Hoppen skuffede ikke, og indledte med sejr direkte.
Tanja Dilli og Theresa D tog en meget hård kamp om føringen. Theresa D overtog efter 500 meter, der blev afviklet efter 1.10!
The Negotiator var placeret i 4. par udvendigt.
Kilometeren blev dæmpet til 1.14,9.
Ned af sidste langside angreb Tip Top Gardenia i 4. spor. Med i ryg her gik The Negotiator.
På opløbet stod det klart, at sejren skulle tilfalde en af disse heste.
The Negotiator koblede let grebet, og vandt sikkert.
Vindertiden blev stærke 1.16,8a/2100 meter. Sejren indbragte 10.000 kroner.