Chancevurderinger til derbyrevancherne

Sweet Home Alabama og Stand And Deliver trak ikke de bedste spor i derbyrevancherne, men Peter Rudbeck ser alligevel optimistisk på mulighederne.

– Umiddelbart er sporene jo ikke helt optimale, men kunne også have været værre. Det er to rigtige fine felter Aalborg har fået sat sammen, og jeg tror det bliver superløb som i de respektive derbies.

Sweet Home går sidste job i dag, og Stand i morgen – og indtil videre virker alt til at være som vanligt. Normalt trives vores heste rigtig fint på Aalborg-banen, og jeg håber de holder statistikken. 🙂

De bliver givet igen to løb, hvor positionerne undervejs bliver afgørende. Ingen af hestene har været specielt begunstiget af gode startspor i forhold til de værste konkurrenter i år, og er det vel heller ikke denne gang.

Sweet Home bliver givet kørt fremad fra start, og kommer til at sidde med fremme undervejs, og jeg synes hun skal have stor triochance og en god vinderchance. Tror hun kan have en lille fordel af, ikke at skulle transporteres så langt, da hun godt kan stå og spænde sig lidt i traileren. Hun går uden alle fire sko som ved de seneste tre starter.

Stand kan godt åbne noget bedre, end det vi har praktiseret hidtil i år, og jeg mistænker, vi er nødt til at køre med fra start – for ikke at komme til at sidde sidst udvendig. Hesten virker rigtig stærk i træningen, og der er så tilpas mange gode heste i feltet, at det vel ikke bliver et rent taktik løb – men forhåbentlig et løb med godt tempo på undervejs.

Traditionelt begynder der at blive udfald på formen på nogle af hestene nu hen på året. Håber selvfølgelig ikke lige, det er Stand. Hesten går uden sko om med norsk hovedlag som de seneste starter, og han har selvfølgelig trio- og vinderchance om end positionerne godt kan komme til at drille – og i et jævnbyrdigt felt kan det blive afgørende, fortæller Peter Rudbeck.