Therumoursaidfire vandt Jydsk 3-års GP

Stutteri Hole In One fik i dag endnu en storløbsejr i hus, da Therumoursaidfire gik til tops i Jydsk 3-årings Grand Prix.

Therumoursaidfire var undervejs placeret i ryg på førerhesten Tycoon Conway Hall.
Da favoritten, Tano Bork, ind mod sidste sving forsvandt ud af billedet ved galop, blev der frit frem for Stutteri Hole In Ones 3-åring. Birger Jørgensen var ikke sen til at gribe chancen, og løftede øjeblikkeligt Muscle Yankee-sønnen ud i det frie andet spor. Herfra blev tempoet skruet voldsomt i vejret på vej ind på lige bane, hvilket gjorde at ingen kunne følge Therumoursaidfire over opløbet.

Sejren blev sikker i tiden 1.15,1a/2360 meter – hvilket var ny rekord for Jydsk 3-årings Grand Prix.

Førstepræmien beløb sig til 215.000 kroner, og Therumoursaidfire har nu tjent 623.500 kroner i blot 13 starter.

Se- eller gense Jydsk 3-årings Grand Prix – TRYK HER!