Therumoursaidfire i Golden Cup
På onsdag den 19. juni starter Therumoursaidfire på Fyens Væddeløbsbane.
Der er tale om et 3-års løb med 50.000 kroner i præmiesum, med halvdelen til vinderen. Løbet er samtidig et Golden Cup-løb.
Der er samlet et rigtig flot felt, hvor især Tycoon Conway Hall – som i sidste start vandt på 1.14,2a/2000 meter – kan blive en særdeles alvorlig konkurrent. Therumoursaidfire var dog heldig med lodtrækningen, og trak spor 1 bag startbilen.
Golden Cup, juni 3. afdeling, 2140 meter:
1 Therumoursaidfire – Birger Jørgensen
2 Tycoon Conway Hall – Steen Juul
3 Odds On Windy City – Jeppe Juel
4 Top Esterel – Flemming Jensen
5 Ticket To Heaven – Morten Friis
6 Tabasco Cæsar – Knud Mønster
7 Tequila D – René Kjær
8 Tano Bork – Christian Lindhardt
Odds On Windy City (US) er et ukendt blad for de fleste. Hesten har startet 11 gange. De er blevet til to sejre, tre andenpladser og én tredjeplads.
Det er en hingst i træning hos Bo Westergård i Norge. Odds On Windy City har rekord 1.13,3a/1609 meter. En tid der er sat i USA. I forrige start vandt hesten på 1.14,3a/1600 meter på Forus.