Staldnyt løbsstalden
Stand And Deliver træner normal, og starter næste gang i Copenhagen Cup weekenden – jeg har endnu ikke taget endelig stilling om det bliver i 4 års løbet eller i langdistanceløbet med 20 meters tillæg. Han går derefter til 4 års prøverne.
Sweet Home Alabama har fået ordnet tænder – og det har bekommet hendes ædelyst vel. Hun starter muligvis i Copenhagen Cup weekenden i et 4 års hoppeløb, hvis ikke går hun direkte til 4 års prøverne i Århus.
Therumoursaidfire starter næste gang i det Golden Cup 3 årsløb på Fyn, den 19. juni 2013, og går derefter til 4 års GP Weekenden til 3 års eliten.
The Negotiator har gået sit første ridejob hos Flemming Jensen´, og det helt uden problemer. Tror hun synes det var meget spændende at træne sammen med 9 andre.
Whiskey In The Jar har været ude med bronkitis i en periode efter sit fremvisningsløb, men er nu ved at være frisk igen. Han går prøveløb mandag den 3. juni i Ålborg og derefter et rutineløb i Århus om alt går vel og forhåbentlig imod GP Weekenden.
Alongcameaspider samler kræfter inden hun efter planen går til Jan Dahlgaard til tilkøring omkring 30. juni.