Dowhatyoudodowell til Sverige på onsdag

on 17. juni 2022.

Som oplyst forleden går Peter Rudbeck trænede Dowhatyoudodowell, til start den kommende onsdag på Solvalla. Startsporene faldt ud til fordel for Dowhatyoudodowell.

 

Den starthurtige Dowhatyoudodowell fik spor 1, da startlisterne blev offentliggjort. I sulkyen har Peter Rudbeck givet genvalg til Jeppe Juel, som tager turen til Solvalla for udelukkende at køre Dowhatyoudodowell.

Dowhatyoudodowell gør onsdag sæsonens fjerde start. I de foregåede tre starter, er det blevet til sejr, en fjerdeplads og senest en andenplads på Charlottenlund Travbane.

I seneste start var Dowhatyoudodowell anden til Seven Nation Army i 4.års eliten, og det var således anden gang i sæsonen de to heste mødte hinanden. I sæsondebuten vandt Dowhatyoudodowell før Game On Butcher og Seven Nation Army.

Den kommende onsdag gælder det 4-års løbet Prix Readly Express, hvor vinderen kan tage hjem med 600.000 SEK. Den fine præmiesum, har tiltrukket flere topheste til løbet, og Dowhatyoudodowell får bestemt ikke noget foræret.

Topheste stiller til start

Det er toppen af svensk travsport, der enten skal køre eller står som træner for de deltagende heste Daniel Redén kommer med den syvdobbelte millionær Francesco Zet, der køres af Hall Of Fame medlemmet Örjan Kihlström.

Francesco Zet har vundet 10 af karrierens 12 starter og er ubesejret i årets første to starter. I sin debutsæson sejrede Francesco Zet i Svensk Trav Kriterium og samlet bød sæsonen på otte sejre samt en andenplads i 10 starter. Sæsonen blev lukket med 6.675.000 SEK.

I år er det blevet til to sejre i to starter, og den første svenske million er indløbet. I seneste start vandt Francesco Zet således Konung Gustaf V:s Pokal, med en million SEK i førstepræmie.

Aquarius Face

Alverdens medier var målløse over indsatsen fra Aquarius Face i Norge. Her måtte hesten gå størstedelen af løbet i tredjespor, men formåede alligevel at sejre i en 12 notering.

En fuldkommen vild præstation, og blandt modstanderne til, og den kommende onsdag er Aquarius Face en af modstanderne til Peter Rudbecks Dowhatyoudodowell.

Trænere som Robert Berg, Jerry Riordan, Jörgen Westholm og kuske som Jorma Kontio, Ulf Ohlsson og Robert Berg er ligeledes til start i onsdagens løb.

Det bliver ikke meget bedre.

Se startlisten her.

Stutteri Hole In One
v. Peter Rudbeck Jørgensen     
Svansøvej 3
7800 Skive

Tlf.: (0045) 2324 6197

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.