Opdatering på Stalden

on 10. maj 2022.

Peter Rudbeck giver i dag en opdatering på stalden.
 
Dowhatyoudodowell var en tur på Solvalla, hvor han efter meget fine opvarmninger endte med at blive favorit, hesten fik lov at styre i spids, men manglede lige de sidste 100 gram på formen til at gøre det helt færdig. Gik absolut ikke noget dårligt løb og blev passeret af 3 heste som havde været ude i kval til kongepokalen. Lang rejse for hesten og der var ingen fejl på ham. Han bliver givet bedre og bedre hen over sæsonen. 
 
Han starter næste søndag i 4 års eliten på Charlottenlund, mon ikke han er gået lidt frem som vores heste plejer efter de første par starter. Denne gang bliver det et rygløb nede i feltet og så tror jeg han er med på stregen.
 
Howlingatthemoon har trænet godt længe og er klar til sæsondebut, han starter den 27. maj på Fyn i Rudolf Jensens Mindeløb og så kommer starterne slag i slag herefter. Vi glæder os.
 
Hotspot var under isen senest og er behandlet i halsen efter, virker fin igen og starter 19. maj i Aalborg, nu strammer vi skruen og håber hun følger med til det.
 
Justlikejessejames kommer i fremvisningsløb og prøveløb i nærmeste fremtid. En herlig hest vi også ser frem til at skulle vise frem.
 
Endelig har vi konstateret Fox On The Run drægtig i første forsøg ved Calgary Games - tak for det. Nobody venter vi stadig på. 
 

Stutteri Hole In One
v. Peter Rudbeck Jørgensen     
Svansøvej 3
7800 Skive

Tlf.: (0045) 2324 6197

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.