Hædershoppe er gået bort

on 11. oktober 2021.

En af vores tophopper, Anacott Steel (s) er gået bort. 

Anacott Steel gjorde 39 starter i karrieren. Det blev til 8 sejre, 5 andenpladser og 6 tredjepladser. Præmiekontoen nåede op på 720.738 kr. Hun vandt blandt andet, Silverstoet, Guldstoet, Stochampionatet Consulation, Breeders Crown for 2 års, Aalborg Store Pris  for hopper samt kvalede ind til den korte E3 Finale. 

I forbindelse med avlsvurderingen i 2016 blev Anacott Steel udnævnt som elitehoppe. Det skete på baggrund af:

Anacott Steel, der er efter Meadow Road, er blandt andet moder til afkom som Therumoursaidfire (12,7 – 1.029.157 kr. og vinder af Opdrætningsløb og 2 – og 3 års Grand Prix i Århus, 2'er i Dansk Travkriterium,  GC 4 års championat og Sprintermesteren), Alongcameaspider (13,3a – 412.981 kr. og anden i JVB 2 års GP) samt årgangsstjernen Bad Moon Rising (12,4a* - 1.826.450 kr. og vinder af Opdrætningsløb,  JVB 2 års GP, Dansk Travkriterium samt GC 3 års championat, 2'er i Breeders Course, Jysk 3 års GP, Jysk 4 års GP samt GC 4 års Championat, 3'er i Dansk Travderby).

Nævnes skal også Chief One, Dressedforsucces og løbsaktuelle Fromajacktoaking.

Til Travet.dk fortæller Peter Rudbeck:

- Hun ville være blevet 22 år og det er selvfølgelig vemodigt - men det er også livets gang.

Hun har haft en fin karriere og fået 11 føl og aldrig haft en skade eller sygedag - så hun har haft et bedre hesteliv end de fleste. -

Stutteri Hole In One
v. Peter Rudbeck Jørgensen     
Svansøvej 3
7800 Skive

Tlf.: (0045) 2324 6197

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.