Flot debut af Dowhatyoudodowell

on 05. Juli 2020.

2-årige Dowhatyoudodowell gik fremragende i debuten, hvor hingsten hentede en flot andenplads.

Da starten gik var der kamp mellem Stutteri Hole In Ones Maharajah-afkom og Gaby C N. 
Rene Kjær satsede hele butikken, og fik en længde, der gav spidsen. 

Gaby C N afviklede de første 500 meter efter hurtige 1.16,8.
På tredjepladsen lå Gaby Blåbjerg, og herefter var der omkring 30 meter ned til fjerdehesten.

Kilometeren blev rundet på 1.19,2.

Med godt 800 meter til mål skiftede Birger Jørgensen til 2. spor, og så trak Dowhatyoudodowell og Gaby C N yderligere fra konkurrenterne.

På opløbet var der kamp om sejren. Dowhatyoudodowell stred flot, men kunne ikke tage den sidste længde på Gaby C N, der havde fordel af løbsafviklingen.     

Vindertiden blev flotte 1.17,6a/1800 meter på den lidt krævende bane. 
Dowhatyoudodowell kom hjem i tiden 1.17,9 og fik 15.000 kroner i andenpræmie. Hingsten fik samtidig vist, at det er en spændende hest for fremtiden.

 

Peter Rudbeck og co. havde ikke megen tid mellem løbene, for allerede løbet efter gjaldt det endnu en 2-åring. Denne gang Greatballsoffire.

Birger Jørgensen valgte et roligt oplæg, og parret havnede i 3. par indvendigt i første sving.
Foran lå Golden C N og Godtfred Bork. Sådan blev løbsrækkefølgen hele vejen til mål.

Vindertiden blev 1.18,3a/1800 meter. Greatballsoffire kom hjem i 1.20,4.

Vallakken fik 7.500 kroner for tredjepladsen, og dermed kunne Stutteri Hole In One drage hjem fra Jydsk Væddeløbsbane med 22.500 kroner.
"En god dag på kontoret". 

 

 

 

 

 

 

 

Stutteri Hole In One
v. Peter Rudbeck Jørgensen     
Svansøvej 3
7800 Skive

Tlf.: (0045) 2324 6197

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.