Får Stand And Deliver ilt nok?

on 09. januar 2020.

Stand And Deliver kan være en pæn chance i Aalborg, hvis han får ilt nok. 

- Stand har fået et godt nummer og Birger bestemmer vel selv om det skal være spids eller ryg.

Han har ikke rigtig budt sig til endnu efter pausen, men virker uforandret fin og glad i hverdagen og træningen. Han har som ældre hest døjet lidt med for tykt blod og vi mistænker det har drillet især senest. Vi har forsøgt at få ham til at fylde væskedepoterne og vi er spændte til på lørdag.

Konkurrenterne er vel til at tale med for klassen, men får han ikke tilstrækkelig ilt nok med rundt i blodet kan han tabe til alle heste. Vi vælger udfra hestens humør og puls fortsat at tro på ham.

Skal vi  tro på en fortsat karriere for herren, skal han uden uheld løbe i top 3.

Vi krydser alt der kan krydses for denne herlige gamle kæmpe, som virkelig har en stor plads i vores hjerter. Kommer uden forsko som altid - og muligvis med fast fat i ørene. Vi har trukket vattet så mange gange, at reaktionen vel knap kan registreres, oplyser Rudbeck.

 

Stutteri Hole In One
v. Peter Rudbeck Jørgensen     
Svansøvej 3
7800 Skive

Tlf.: (0045) 2324 6197

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.