Spændende Grand Prix-weekend

on 05. Juli 2019.

Travsporten står foran en spændende weekend i Århus. Her afvikler man bl.a. kvalifikation til Jydsk 3-årings Grand Prix - og toppen af kransekagen, Jydsk 4-årings Grand Prix.

Stutteri Hole In One er repræsenteret med fire heste.

Her får du Peter Rudbecks vurdering af chancerne.

 

Eastboundanddown

 

Han var fin senest og har været fin efterfølgende. Hesten har fået forståelse for jobbet og har et godt startspor.  Han trives på banen i Århus og han løber som altid helt frem om end der er gode konkurrenter

Går uden forsko som senest. God chance.

 

Eightdaysaweek

 

Manglede lige lidt i Skive sidst og burde have været mindst 3'er. Han virker klart opad i form og har også fået godt startspor. Han er knap så god Århusvejen, men er så måske kommet i den letteste prøve.

Bør løbe med frem. God chance

 

Fox On The Run

 

Gik et fint prøveløb og sluttede de sidste 1000 meter i 17 fart. Hun har fulgt træningsplanen hvor hun i år gerne skal toppe i september og oktober måned. Den er grundtrænet, stabil, stærk  og utrolig rap på fødderne.

Går med sko. Jeg  er helt varm på hende og hun er en fin chance om end vi møder et par rigtige toårsspecialister som hvis jeg kender dem ret har toptunet.

 

Dontpaytheferryman

 

Faldt ud af stilen i prøven og det var ikke opløftende. Vi har behandlet ham i et forknæ og forkode, hvilket er helt nyt for os. Det har forhåbentlig hjulpet ham frem og formen er uforandret.

Kommer som i prøven uden forsko. Synes vi har fået et fint startspor - da jeg gerne vil se ham i en god afslutning. Det er et meget åbent løb og han efterhånden lidt oppe til bevis.

Har et håb om han er forbedret og er han det matcher han soleklart dette felt, men med de seneste starter in mente er han kun en outsider.

Stutteri Hole In One
v. Peter Rudbeck Jørgensen     
Svansøvej 3
7800 Skive

Tlf.: (0045) 2324 6197

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.