Skidt sæsondebut for Eightdaysaweek

on 16. april 2019.

Eightdaysaweek levede ikke op til forventningrene, da hesten i dag gjorde sæsondebut på Jägersro Travbane. Årets 2-åring 2018 blev sidst.

Allerede efter 100 meters kørsel var der ugler i mosen. Her fuskede Eightdaysaweek med travet, og havnede sidst i det 5-hestes lille felt.

De første 500 meter gik efter 1.12,2 - mens kilometeren var moderat med 1.17,5.

Med 900 meter igen blev hesten sendt roligt frem i andet spor, og med 500 igen blev det til en position i 2. udvendigt.

Midt på opløbet blev angrebet sat ind, men de øvrige heste havde også krudt sparet, og til slut måtte Eightdaysaweek nøjes med femtepladsen i tiden 1.17,0a/2140 meter.

En femteplads der indbragte 5.700 SEK.

Mon ikke hesten manglede en udblæsning. Det så sådan ud. Og vær vis på, at Eightdaysaweek kommer i forbedret udgave på Musketer-dagen.

 

Stutteri Hole In One
v. Peter Rudbeck Jørgensen     
Svansøvej 3
7800 Skive

Tlf.: (0045) 2324 6197

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.